Du er her > Foreningen > Galleri > Jubilærum 2011
Uddeling af aktivitetstegn - STORT TILLYKKE



Formand, Jan Møller gav nogle ord med på vejen.

Jeg synes, at det er vigtigt, at vi medlemmer af foreningen tænker over, at de gode faciliteter vi har, ikke er kommet af sig selv.

Her i forsamlingen har vi et medlem, som i mange år, har gjort en kæmpe indsats for foreningen og har en meget stor andel i, at vi i ’Vallensbæk Jagtforening’ har så Vallensbæk Jagtforening ode faciliteter, som vi har. Han har blandt andet været formand for foreningen, hundeudvalgsformand, markprøveleder og han har passet køkkenet.

Dengang vi af Vallensbæk Kommune fik tilbudt vores nuværende klubhus, og foreningen ændrede navn fra ’Glostrup og Omegns Jagtforening’ til ’Vallensbæk Jagtforening’, var han én af de bærende kræfter i forbindelse med renoveringen. Der blev revet drivhuse ned og han var med til at plante granerne, som står ude i vores hundetræningsfold. Granerne er blevet meget større, men på ham kan man næsten ikke se, at det er mange år siden.

Når alle de gamle ’brokkerøve’ (I ved selv, hvem I er) har ytret sig, har han været fantastisk til at dysse dem ned og fortælle dem, at det er nye tider.

Han har altid stillet op for foreningen og han har altid gjort det, uden at få en krone for det.

Derfor er vi i bestyrelsen rigtige glade for, at vi som tak, for den kæmpe indsats han har ydet for Vallensbæk Jagtforening, kan overrække Søren Lind Sørensen – bedre kendt som Glarmesteren – Danmarks Jægerforbunds aktivitetstegn.

Aktivitetstegnet gives udelukkende til personer, der har udført en stor og dygtig jagtfaglig indsats til glæde for en større kreds af jægere, og med tildelingen af aktivitetstegnet, er du nu det højest dekorerede medlem af Vallensbæk Jagtforening.

TILLYKKE!

Søren Lind Sørensen fik herefter overrakt diplom/nål og en blomster.

  
Uddeling af årsdiplom



Formand, Jan Møller, fik hvervet at overrække diplom og nål for henholdsvis 25-års og 40-års medlemskab af Danmarks Jægerforbund.

Fra venstre:
Søren Lind Sørensen, der har været medlem i 40 år fik overrakt diplom/nål og en buket blomster.
Ulrik Hansen, der har været medlem i 40 år fik overrakt diplom/nål og en buket blomster.
Carsten Hillerup, der har været medlem i 25 år fik overrakt diplom/nål og en buket blomster.
Carsten Jensen, der har været medlem i 25 år, blev kaldt op, men var desværre ikke mødt.

TILLYKKER TIL JER ALLE

     
  
);